Nyheder

Vil du være frivillig mentor?

På Høje Taastrup Frivilligcenter søger vi nye frivillige mentorer til at bidrage med, at borgere i Høje Taastrup får et skub fremad.

Hvad går et mentor/mentee forløb ud på?
Som mentor indgår du i et forløb med en mentee på ca. fire måneder. Mentees kan være nye danskere fra fx det lokale Sprogcenter i Høje Taastrup med flygtninge- eller indvandrerbaggrund, eller personer med etnisk dansk baggrund uden uddannelse eller arbejde. Du er som mentor med til at hjælpe en mentee videre med faglige, personlige eller sociale mål, der alt i alt handler om at styrke vedkommendes selvværd.

Det kan fx være: afklaring af uddannelse og arbejde, øve dansk, hjælp til at blive aktiv i lokalsamfundet, et indblik i dansk kultur og lokalsamfund og generel støtte.

 

Hvor tit skal mentor og mentee mødes?
Vi forventer, at I som minimum kan mødes to gange om måneden et par timer i en periode på minimum fire måneder. Det kan være en hyggelig snak over en kop kaffe i medborgerhuset, socialt samvær på café, en gåtur hvor I øver dansk, en tur på biblioteket for at søge på aktiviteter i lokalsamfundet etc.

Vores dygtige tovholder Søren, som også selv er frivillig på mentor-/menteeprojektet, er med til at hjælpe dig godt igang med projektet. Vi kører pt. et spændende samarbejde med Høje Taastrup Sprogcenter, hvor vi rekrutterer mentees fra.

 

Hvad giver det mig at være en del af?
Du lærer et andet menneske at kende, som du dels kan bidrage til at give et skub videre, og dels får du også indblik i et andets menneskes udfordringer og livssyn. Du får redskaber til at hjælpe et andet menneske på vej. Du bliver en del af Frivilligcenter Høje Taastrup og udvikler også et netværk i centeret. Vi har ikke specifikke krav til dig som person, ud over du har interesse i at bidrage til et andet menneskes udvikling.

 

Det lyder spændende! Hvordan kommer jeg igang?

Du kontakter tovholder Søren Simonsen for mentorerne på email: mentorkorpset@gmail.com eller ringer på 53 614696.
Herefter vil vi hjælpe dig i gang med et kort kursus som mentor, og derefter hjælpe med at skabe din kontakt til en mentee.  Det handler her ikke nødvendigvis om fælles profil men god kemi.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

De bedste hilsner fra

tovholder/mentor

Søren Simonsen
Høje Taastrup Frivilligcenter

 

0 Kommentarer

Efterlad et svar