Idrætsevent 2017-kom og vær med

Idrætsevent

Idrætsevent 2017 – Kom og vær med!

Årets Idrætsevent løber af stablen 4. november 2017 kl. 11-13 på Torvet i City 2. Idrætseventen er en årligt tilbagevendende begivenhed, arrangeret af Idrættens Samråd og Fritid og Kulturcenteret i Høje-Taastrup Kommune. 

Hvert år hyldes idrætsudøvere fra kommunens foreninger, der har vundet medaljer ved danske og internationale mesterskaber og sjællandsmesterskaber. Samtidig er det dagen, hvor priserne for ”Årets idrætsudøver”, ”Årets Idrætsleder” og Årets ”Du gør en forskel”- pris overrækkes af Borgmester Michael Ziegler og formanden for Idrættens Samråd, Jens Bjerge.  

Det bliver en dag med fuld fart på! En idrætsforeninger stiller op til ”Kom og vær med”- aktiviteter, så der vil være mange muligheder for at prøve kræfter med nye idrætsgrene og få en snak med de engagerede frivillige fra foreningerne.

Alle er velkomne!