Forening

U-turn Gadehaven

U-turn er en klub for børn og unge i Gadehavegård i alderen 12 -26 år.

Klubben tilbyder lektiehjælp, sportsaktiviteter og rådgivning omkring uddannelse og job. Vi samles også om f.eks fisketure, filmaftener og almindeligt hyggeligt samvær i lokalerne.
U-turns medlemmer kan selv bidrage med ideer til klubben, og alle har et fælles ansvar for at stemningen er god og positiv.
Sport er en stor del af aktiviteterne i U-turn, hvor formålet er at komme i god form, og skabe sammenhold om en sund livsstil. Der er styrketræning fire gange om ugen, og mulighed for at træne thai-boksning ledet af Nick Christensen. Han lægger vægt på at styrke sociale kompetencer gennem sporten,  så man opnår større disciplin, mere respekt for andre mennesker, selvtillid og et godt syn på livet.
U-turn skal være med til at skabe mere tryghed i Gadehavegård. Derfor skal medlemmerne også bidrage som forbilleder for områdets børn og unge, ligesom en god storebror. Vi vil gå ture i Gadehavegård med jakker mærket med ”Storebror”, ikke som et vagtkorps, men som et tilbud om samtale og hjælp til beboerne. Formålet er at forhindre og forebygge negativ adfærd og kriminalitet. Arbejdet er ledet af klubbens medarbejdere, som altid er med på turene.
Det stiller krav til medlemmernes egen adfærd at være forbilleder. Det betyder at man ikke kan være påvirket af alkohol eller stoffer i klubben, at man accepterer at alle, også medarbejdere fra kommunen eller politiet er velkomne i U-turn.
Åbningstider:
Mandag, onsdag, torsdag og fredag 16.00-22.00
Lørdag og søndag 12.00-17.00
I weekenden skal 12-17-årige være medlem af Klub Gadehaven for at få adgang til U-turn