Forening

TIK – Bueskydning

TIK bueskydning er oprettet i 1980 og er en underafdeling til Taastrup Idræts klub.

Klubben har eget klublokale, hvor der i vinterperioden trænes flere gange om ugen. Klublokalet er stedet, hvor man mødes til kammeratlig hygge, før, under og efter træningen.

Endvidere er der mulighed for at vedligeholde og fremstille eget udstyr. Klublokalet er i kælderen på Grønhøjsskolen.

Klubben har en række trænere, der hjælper nye og øvede skytter til at forbedre deres skydning. Derudover kan ungdomsskytter altid komme ned og skyde, hvis der er voksne tilstede.

Om sommeren foregår alle aktiviteter ved fire containere som står på Boldbanerne ved Mølleholmen 7. Er man interesseret i at prøve bueskydning kan man prøvetræne 4 gange. Herefter skal man tage stilling til om man vil være medlem af klubben.

Der er i de første 4 – 6 måneder mulighed for at låne bue og pile til træning. Herefter skal man anskaffe eget bueudstyr.