Forening

Taastrup Kunstforening

Taastrup Kunstforenings opgave er at udbrede kendskab til – og fremme interessen for kunst.

Der arrangeres udstillinger 10 gange årligt i vores dejlige udstillingslokaler i Taastrup Kulturcenter, Poppel Alle i Taastrup.
Alle udstillinger åbnes med en fernisering, hvortil foreningens medlemmer inviteres – ofte med kunstnerens deltagelse.

Der er mulighed for at vinde kunstværker, som indkøbes i forbindelse med hver udstilling.
Disse udloddes blandt medlemmerne på den årlige generalforsamling i april.

Endvidere arrangerer vi et par gange om året besøg hos kunstnere, gallerier samt kunstmuseer.