Forening

Mandegruppen i Høje Taastrup Kommune

Mandegruppen i Høje-Taastrup Kommune v/ Bent Madsen Tlf.: 46 59 01 55.

Er du alene eller savner du samvær med andre mænd? Så mød op! Vi er nogle pensionister, der mødes hver onsdag fra kl. 9.00 – 11.00.

De starter med kaffe, ostemadder og måske en snaps, hvis man skulle have lyst til det. Derefter går snakken livligt. Det er kvindefrit område, og der bliver snakket om ting, som kun mænd forstår.

»Der er forskel på mænd og kvinder. Nogle koner klager »Han gider ikke med til noget«. Kvinder snakker også meget om deres børn, men vi snakker aldrig om børn eller børnebørn. Vi snakker for eksempel om politik og fodbold. Vi spørger også hinanden, hvad man mener om et bestemt emne, og straks er der nogen, der har en mening«

Det er Viggo Carstensen, Bent Madsen og Bent Richardy, der er de tre frivillige kræfter, der får hjulene til at dreje rundt.

De sørger for alt de praktiske.

»Vi sørger for kørsel. De fleste bliver transporteret med kommunens busser. Så indkasserer vi penge for kaffe og ostemadder, vi arrangerer skovtur og holder julefrokost«, forklarer Bent Madsen.