Forening

Lions Club Hedeland

Lions Club Hedeland blev chartret den 30. juni 2001, og er en del af Lions International, som er verdens største humanitære organisation af frivillige mennesker. Vi støtter socialt i Danmark såvel som i udlandet.

Lions organisationen er et spændende netværk, hvorigennem der strømmer store bidrag til svage, ulykkelige og dårligt stillede menneskeskæbner på hele jordkloden, under mottoet: We serve.

Lions Club Hedeland afholder møde den 2. og 4. tirsdag i hver måned i Restaurant Stopuret, Taastrup Idrætshaller, Parkvej 78, 2630 Taastrup

Lions Club Hedeland er en kvindeklub og i øjeblikket har klubben 19 medlemmer.

I Lions Club Hedeland vægter vi det sociale sammenhold højt. Vi går fx til foredrag, besøger virksomheder, tager på udflugter og holder fester, som financieres ud fra egne midler.