Forening

KFUM Taastrup

Ulvene
Vi lærer bålets opbygning, dets fantastiske evne til at varme skumfiduser , hygge omkring det i soveposer en vinteraften og ikke mindst snebolds bål krig.

Vi tager på løb, nogle store på Kastellet, de mindre i området omkring os og de små hyggelige på Skrænten.
Vi tager mærker løbende, de kan indeholde, bål mad, der laves en lørdag med afsluttende overnatning.

Banderne laver deres egen hytte, der dekoreres efter alle kunstens regler med naturens ting og sager, indbydelser til de andre bander, besøg og traktement i hytten.
Førstehjælp er også godt at kunne, i hvert fald de grundlæggende ting børn kan have brug for.

Vi kigger på naturens mange kryb der lever på Skrænten, samler dem sammen og finder ud af hvad de hedder, sætter dem fri igen og pist så er de videre i livet, som ulvene.
Se alle vores dejlige billeder fra de forløbne år.
Når året er ved at være omme og sommeren står for døren holder vi et stort grillparty med forældre søskende og hele staben.

Junior
Ridderne er i eventyralderen, Ridderne har naturligvis deres egen Ridderborg, som de er ved at bygge, Ridderne laver også rigtige Ridderkampe.

Ridderne er også på Bjørnebande løb (skattejagt), smuglerløb, leger med tov og rafter og meget andet.
Er på weekend ture og sommerlejr.

Patruljesystemet:
Ridderne arbejder i små patruljer, her får børn og unge hele tiden opgaver og ansvar, der passer til deres alder og evner.

Udvikling til hele mennesker:
Det er spejderbevægelses opgave at bidrage til at udvikle børn og unge til hele mennesker, dvs. udvikle dem fysisk, socialt, åndeligt, intellektuelt og følelsesmæssigt.

Ridderne skal lærer alt det grundlæggende spejderarbejde, så de kan blive gode og dygtige spejdere.

Spejderne
Vi tager også til tider på lejre. Vi har været på distriksweekend, juleweekend og korpslejr. Vi har også været på sommerlejre på Bornholm, hvor vi rappellede fra 18 m. Vi kan nemlig godt lide både at blive udfordret fysisk og psykisk.
Vi nyder også at lave bål på forskellige måder, og så nogle gange laver vi mad over bål.

Vi tager også mærker. For at få de mærker, yder vi noget, så vi gør os fortjent til mærkerne. Vi har bl.a. taget naturvogtermærket, hvilket betyder at vi tager hånd og ansvar om naturen, førstehjælpsmærket og sygeplejerske mærket, som betyder at vi kan yde førstehjælp i situationer hvor der er brug for det. Og så har vi også taget lejrmærket og ”tag på tur” mærket, som betyder at vi har gået et stykke vej, for så at overnatte i naturen. Og det er selvfølgelig kun nogle af de mærker vi har taget.

En del af os har taget eller vil tage lederkurser (Roland 1 og 2) med henblik på at blive nogle gode leder for mindre spejder i fremtiden.
Udover det så har vi et godt sammenhold, og arbejder også rigtig godt sammen.