Forening

Harmoniorkesteret Conduktor

Harmoniorkestret Conductor blev stiftet den 3. marts 1963 og er et hyggeligt og ambitiøst harmoniorkester med hjemsted i Høje-Taastrup Kommune.

Orkestret har i dag omkring 25 medlemmer i alderen 35 til 70 år, som kommer fra store dele af Sjælland.

Repertoiret er bredt, og vi spiller ved forskellige lejligheder i løbet af året.

Musikken tilpasses arrangementet – om det er koncert eller konkurrence, og orkestret mestrer derfor alt fra originalværker skrevet for harmoniorkester over omskrevne klassiske værker til arrangementer af musicals, jazz, underholdningsmusik og marcher.

Vi spiller 3-6 koncerter om året, heribland en hyggelig julekoncert med gløgg og æbleskiver og den populære nytårskoncert, som hovedsageligt gennemføres som en temakoncert. Af emner kan bl.a. nævnes: Vand – Vild med Dans – The Great American Songbook.

Vi har til flere af disse koncerter arbejdet med professionelle solister: Basunist Mogens Andresen – Violinist Vera Panitch – Sopransanger Nickie Johansson – og mange flere.

For at styrke både talent og sammenhold tager orkestrets medlemmer også på øve-weekender og på koncert-turneer. Ind imellem hentes dirigenter ind til gæsteoptræden, og endelig nyder vi venskabet med harmoniorkestre i henholdsvis Drammen og Oldenburg.

Øvetid: Hver onsdag fra kl. 19.00 – 22.00

Helle Clausen Tlf.: 36 49 73 29 overclausen@yahoo.dk
Mogens Christensen Tlf.: 56 14 53 10 mogens.d.chr@gmail.com