Forening

Foreningen Af Danske Vinimportører

Velkommen til Foreningen af Danske Vinimportører

Foreningen af Danske Vinimportører er stiftet med det formål at varetage små og mellemstore vinimportørers interesser.

Foreningen arbejder for:

At påvirke nationale, EU-relaterede og andre internationale lovbestemmelser og forskrifter, således at der opnås hensigtsmæssige regler for import, transport, emballering, mærkning, lageropbevaring, varedeklaration, salg- og markedsføring samt lavest mulige afgifter
at virke for medlemsfordele ved deltagelse i messer og udstillinger, transport af vin og spiritus fra udlandet, indkøb af emballager, samt ved forsendelser til kunder i ind- og udland
at udbrede kendskabet til og interessen for vin og spiritus inden for rammerne af et moderat og afbalanceret alkoholforbrug.

Endelig er det ikke uvæsentligt at kunne udveksle erfaringer. Vi har en fælles funktion som vinimportører, vi har fælles interesser i forbindelse med import og salg af vin, og vi stilles alle over for nye udfordringer. Vi er underlagt øgede afgifter og krisetider, men også præget af solstrålehistorier og masser af positiv energi til at påvirke den verden og den branche, som vi er stolte af at være en del af.