Forening

Charlottentotterne

Hvem er vi?

Ja. Du undrer dig sikkert over hvad vi er for en flok. Og det kan vi jo ikke have.
Så her er alt hvad du behøver at vide om Amatørteateret CharlottenTotterne.
Plus lidt uvæsentlige oplysninger…

Charlottentotterne er en nystiftet teaterforening i Hedehusene, som holder til i Fritidscentert Hedehuset.
Vores formål er at danne ramme om et aktivt arbejde med unge og voksne og med dette som grundlag at udøve teatervirksomhed på amatørbasis.

Vores forening blev stiftet den 1. juni 2006 af en lille flok som trængte til luftforandring.
I maj 2007 udvidede vi derefter foreningen til også at omfatte en ungdomsgruppe helt ned til 12 år…

Vores første opsætning var “mine to søstre” af Nikoline Werdelin.
Siden har vi lavet vores egen revy og I november 2007 opførte vi Charles Dickens’ Et Juleeventyr
Vi er lige pt. 19 aktive og 20 passive medlemmer og der kommer stadig flere til.
Hvis du også kunne tænke dig at blive medlem i vores lille forening, så kan det sagtens lade sig gøre…

Mange af vores aktive medlemmer har spillet teater før, men det er bestemt ikke noget krav. Det vigtigste for os er at have det sjovt, og så selvfølgeligt at lave nogle gode forestillinger for vores publikum.

Skulle du være interesseret i at spille teater, eller er du en knag til at male eller sy og kunne du tænke dig at være med på eller omkring scenen, så er du selvfølgeligt også velkommen til at komme ned forbi og kigge en onsdag når vi øver.

Har du spørgsmål er du også velkommen til at kontakte os.