Forening

Big Kids, Adipositasforeningen

BigKids er en del af Adipositasforeningens aktiviteter. i et samarbejde med lokale aktører, aktuelle kommune og frivillig arbejdskraft med uddannelse og erfaringer fra ændring af kost – og motionsvaner og med støtte kommunikative redskaber herunder coaching.

BigKids er et projekt i børnehøjde, hvor livsglæde og leg er det elementære, samtidig med seriøs og resultatorienteret tilgang til at lave positive livsstilsændringer til hele familien.

Vores udgangspunkt er ikke, at barnets vægt er problemet. Vi ser på børnene og familierne som helhed. Vi har fokus på bevægelse, legen, livsstilen, vanerne, tankerne og følelserne. BigKids vil gerne være med til at sikre seriøse og brugbare tilbud til familier med overvægtige børn.

Et sted hvor de får mulighed for at deltage i et accepterende og støttende fællesskab, hvor forældre og børn tager medejerskab for den sunde udvikling. Stedet skal fungere som et sted hvor mennesker mødes med respekt, tillid, omsorg og forventninger.

Det unikke ved BigKids er, at der tages udgangspunkt i det enkelte barns liv og behov. Og BigKids har fokus på, at børnene skal være ambassadører for forandringer, hos børnene selv og i familien.

Vi flytter også fokus fra tal i form af tabte kilo og hjælper i stedet, via omsorg og støtte, barnet og familien på vej mod en sundere livsstil.